Kend dine klassikere: Jane Austen
Kend dine klassikere: Jane Austen
Fredag den 18. januar 2019 17.00
Hørsholm Bibliotek
Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Køb

Kend dine klassikere special:
Jane Austen og Mansfield Park

Fredag d. 18. januar 2019, kl. 17:00-18:30 på Hørsholm Bibliotek
Billetpris: 40 kr., unummererede siddepladser

Få varmen med en kop afternoon tea og kom tættere på Jane Austen og værket Mansfield Park.
Cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab Lise Lotte Frederiksen vil denne fredag eftermiddag introducere til en af de mest elskede og læste engelske kvindelige forfattere, hvis bøger er filmatiseret igen og igen: Jane Austen. Især kendt er romanerne Stolthed og fordom og Fornuft og følelse. Foredraget vil give en kort introduktion til forfatteren og forfatterskabet generelt, hvorefter der vil blive zoomet ind på Austens mest sælgende værk Mansfield Park. For hvorved er det nu, den så kraftigt adskiller sig fra de andre romaner?
Det, der gør dette kend-dine-klassikere-arrangement lidt særligt (hyggeligt), er, at vi i forfatterskabets ånd denne eftermiddag byder på en kop te og en scone, som er inkluderet i billetprisen. Bemærk derfor også, at der er begrænset antal pladser til arrangementet. Tøv altså ikke alt for længe med at købe billet til din bedste veninde, søde mor, nysgerrige søn eller romantiske onkel – det er først til mølle!
Dette arrangement er ellevte foredrag i foredragsrækken ”Kend dine klassikere”, som introducerer til et nøje udvalg af kultur- og litteraturhistorisk betydningsfulde forfatterskaber og centrale værker af de største, mest læste og kendte forfattere.

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 16.18
Cookiepolitik